Stress opstår, når kravene til én overstiger de ressourcer, man har. Hver gang, man møder en ny udfordring, reagerer kroppen automatisk og forsøger at genoprette balancen, så der er balance mellem kravene og ressourcerne.
Stress kan være kortvarig, akut, fx eksamensnervøsitet eller langvarig, kronisk stress. Det er især den sidstnævnte, der har konsekvenser for helbredet.
De økonomiske følger af langvarig stress er uoverskuelige. Sygedage, fysisk og psykisk lidelse, hospitalsophold, misbrug, pensionering.
Stress er ubehageligt og påvirker humør, selvværd og livsglæde. Stress går ikke kun ud over personen selv, men påvirker også de nærmeste omgivelser. Stress slider på personen og ødelægger dennes helbred.
Symptomerne på stress kan inddeles i psykiske - fx træthed, angst, svigtende koncentration, ubeslutsomhed. De fysiske – fx hovedpine, indre uro, rysten m.m. og direkte adfærdsændringer – fx søvnløshed, misbrug.
Personen bliver dårligere til at koncentrerer sig, huske, planlægge og organisere og i værste tilfælde udvikler stressen sig til en depression. Det er derfor en negativ spiral som skal brydes!
Arbejdsgivere oplever ofte stresssymptomer i virksomheden som fx for højt sygdomsfravær, arbejdsvægring, dårlig stemning, mangel på effektivisering, manglende faglige evner osv.
Set fra virksomhedens side, kan der være af stor betydning, grundlæggende at arbejde med stress – fakta om stress - hvad er stress, hvad giver stress og hvordan undgår vi stress samt ikke mindst, hvad kan virksomheden og medarbejderne gøre for at forebygge gentagelser.
Forløbet kan både indeholde arbejde i teams og individuel stress-coaching

